Små paradiser

Bjørn Bredal, Politiken, maj 2007
'Paradis er en have omkranset af fire mure.

Det siger ordet, som er persisk, og det siger Koranen såvel som Bibelen, ’1001 nat’ og tusind andre teksters trylleri: Den himmelske og orientalske have er ikke åben og landskabelig som den engelske, ikke matematisk og geometrisk imponerende som den franske.

Den ægte østlige have er en sindstilstand, en oase inden i hovedet, afskærmet mod verdens ørken ude omkring. Et himmelsk rum på Jorden.

Annemarie Schimmels lille smukke bog om små paradiser er et langt livs samlede frugter fra de tusind tekster, krydret med erindringsglimt fra rejser overalt i øst fra Indien til Andalusien. Da den gamle dame døde i 2003 efter 85 år på Guds grønne jord – en jord, som i Orienten ofte er kakifarvet, skønt islams farve er grøn som græs – havde hun aldrig haft en have. Men hun elskede islamisk havekunst, denne tyske professor i den indomuslimske kultur.

Hilsener fra det hinsides
’Små paradiser’ er en rejse i tid og tekster, i rum og bevidsthed. En rejse til havernes verden. Og rejse må man, hvis man vil forstå den islamiske haves himmelske væsen. I det dejlige Danmark, som er én stor have, kan man ikke rigtig opleve haven, for kontrasten mangler. Når vi kigger ud over hækken, ser vi hertillands – endnu en have.

Men har man rejst en lang dag gennem Irans ørken, har man alle porer fyldt med sand og sved, øjnene mættet med kakifarve og ørerne døvet af den brændende tørre vind og råbene i karavanen fulgt af larmen i basaren, så er sindet stemt til at forstå det lille paradis bag murene: den islamiske have. Her er kølig skygge, vandet klukker fredfyldt i fontænen, fuglene synger, og blomsterne fylder havens enkle, firdelte form med deres hilsener fra det hinsides.

Den islamiske have har ét bestemt sted, hvor akserne krydses, og hvor man bedst ser, hører og sanser. Man føler fugten og køligheden, man mærker duftene af krydderurter, man tænker sig om og taler måske lidt med Allah. Meningen er, at man skal sidde lige så stille og lade sig fylde af alt dette; den islamiske have er ikke som haver i Vesten beregnet på vandreture, perspektiviske overraskelser, spektakulære oplevelser. Der er langt fra det stille vand i en have i Cordoba eller Lahore til den bragende vandpantomime i Villa d’Este i Tivoli.

Forskellige kulturer dyrker haven forskelligt. Og dog er der måske i enhver have en drøm eller en forestilling om paradis. Man skal dyrke sin have, sagde jo Voltaire, der næppe var blandt Guds bedste børn. Haven er et mødested, roserne, tulipanerne, narcisserne og hyacinterne smiler lige gerne til muslimer, jøder og kristne, og uden vand visner de uden persons anseelse.

Budskab på tulipanblade
Anne Marie Schimmels bog er helt upolitisk, men sætter man sig med den, får man måske mere forståelse af islam, end mangen politisk analyse kunne have bibragt. Og som oversætteren Henning Goldbæk forklarer i en klog lille tekst trykt i det tidsskrift, som følger udgivelsen: Schimmel insisterer på små paradiser: »... hun vil skelne sin optagethed af islamisk havekunst fra de store paradiser, nemlig de store politiske ideologier i øst og vest«.

Bogen udkommer nu på dansk som et stykke bogkunst i forlaget Vandkunstens Carsten Niebuhr Bibliotek. Papirets, trykkets, indbindingens kvalitet er de ’Små paradiser’ værdigt, og hertil kommer et lille scoop på billedsiden: Værket er, som det hedder med et udtryk fra dengang, der var håndværk til: »illumineret med udvalgte miniaturer fra C.L. Davids Samling«. Disse miniaturer, mange af dem nyindkøbt til genåbningen af Davids Samling næste år, får forpremiere på en stor Louisianaudstilling i 2008. Og her får enkelte udvalgte så præforpremiere som illuminationer af Annemarie Schimmels læsefrugter.

Digteren Iqbal mener, at Gud skriver sit budskab på tulipanblade, får vi at vide i kapitlet om ’Bogen som have, haven som bog’. Der sad engang en engel og sang et helt år ved Guds trone: »Hvert løv på træet er for den vises blik/ et bogblad, der priser Guds værk!«.
I denne samling af de smukkeste litterære og filosofiske tekster om haver og blomster fra den islamiske verden viser Annemarie Schimmel havens betydning i religion, litteratur og billedkunst. En bog fuld af duft og inspiration.