O.J. Simpsons bog på hylderne


Den landsdækkende amerikanske boghandlerkæde, Barnes & Nobles, har skiftet holdning til O.J. Simpsons bog "If I did it". Nu er den velkommen på hylderne i kædens forretninger.

Den største amerikanske boghandlerkæde, Barnes & Nobles, meddelte for et par uger siden, at den ikke ville sælge O.J. Simpsons "If I did it".

Det skete med den begrundelse, at der ikke var interesse for bogen. Men man lod en kattelem stå åben, og meddelte, at interesserede kunne bestille bogen hjem eller købe den via nettet.

Interessen for bogen var betydelig. Den stormede op ad kædens lister over mest ønskede bøger, og i går meddelte kæden, at man sadler helt om og nu agter at føre bogen, som ventes udgivet i dette efterår.

Mary Ellen Keating fra Barnes & Nobles siger til AP:

"Vi har fulgt forudbestillingerne og har nu konkluderet, at så mange har vist interesse, at vi forhandler bogen i vores forretninger. Men vi har ingen planer om at markedsføre den".

Ingen kommentarer: